GDPR – Compliant rekruttering
Vores værdier er kvalitet, ærlighed og troværdighed, og vi ved, at den rette medarbejder har stor betydning for din virksomheds resultater. Vi arbejder altid med en høj grad af konfidentialitet og overholder naturligvis Datatilsynets regler samt den nye persondataforordning – GPPR – gældende pr. maj 2018.
Den nye persondataforordning betyder bl.a., at Nordic Search Group altid indhenter samtykke til opbevaring og behandling af persondata fra kandidater såvel som informerer klienter om opbevaring af deres persondata ved oprettelse i vores rekrutteringsystem. Det sker elektronisk i form af en mail udsendt fra vores rekrutteringsystem, hvor modtageren skal acceptere opbevaring og behandling af data . Såfremt vi ikke modtager en accept fra kandidaten indenfor 7 dage, vil alle data på den pågældende person automatisk blive slettet i vores system.
Én af de nye regler i databeskyttelsesloven er “retten til at blive glemt” dvs. du kan vælge, at al data slettes, når de ikke længere er relevante i forbindelse med afslutning på en specifik rekruttering. Denne “ret til at blive glemt” imødekommer Nordic Search Group ved hjælp af vores rekrutteringsystem, der systematiserer data og sletter al data på den pågældende person, såfremt personen ønsker det.
Alle kandidater, der er i proces hos Nordic Search Group, kan således trygt videregive deres persondata, da vi efterlever persondataforordningen.