Skip to main content

Studentermedhjælper til Nordic Search Group

  • Vedbæk

Start en karriere i rekruttering og HR Consulting allerede nu.

Nordic Search Group er en agil virksomhed med et stærkt team af erfarne konsulenter og professionelle research konsulenter, og vi har brug for flere ressourcer.

Som studentermedhjælper får du en central og vigtig rolle i vores research og analyseafdeling hvor du vil få grundig oplæring og selvstændige opgaver. Du skal være indstillet på 15 – 20 timer om ugen som i udgangspunktet er på vores kontor i Vedbæk. Når du er klar til selvstændige opgaver vil en del af arbejdet kunne klares hjemme og udenfor kontortid.

Vi forestiller os at du er startet på kandidatstudiet og at du søger et relevant studiejob der kan styrke dine kompetencer og dermed dit CV. Hvis du har ambitioner om at arbejde med rekruttering og HR Consulting efter studiet, har du her muligheden for at komme ind i branchen allerede nu.

Research og analyse er afgørende for vores succes, analysen skal sætte scenen og definere hvad vi skal lede efter og hvor. Research handler om at være struktureret, undersøgende og at forstå sammenhænge og konsekvenser. En dygtig researcher er som en detektiv, eller en undersøgende journalist, man sætter snuden i sporet og går på jagt efter de gode og relevante kandidater.

Du kommer til at arbejde med effektive værktøjer og processer i tæt samarbejde med konsulenter og partnere. Hvis du er frisk på en stejl læringskurve vil du hurtigt få selvstændigt ansvar med direkte kontakt til kunder og kandidater.

Din profil ser nogenlunde sådan ud:

  • Merc. studerende i HRM, kommunikation, business eller lignende
  • Interesse for sammenhængen imellem HR og forretning.
  • Struktureret og analytisk.
  • Udadvendt og opsøgende.
  • Overblik og energi.
  • God kommunikator i skrift og tale – på dansk og engelsk.

Hvis du er interesseret, eller vil høre mere er du velkommen til at ringe til Partner Peter Juul på +45 4031 9929

For at ansøge til dette job send dine informationer til pj@nordicsearchgroup.com