Til markedsledende kunde indenfor Automobil branchen søger vi en erfaren Salesforce Administrator og Business Analyst.
Vil du være med til at løfte visionen om at blive den førende kundecentrerede virksomhed inden for mobilitet? Og brænder du, ligesom os, for at arbejde med Salesforce? Vil du være en del af et team, som er i færd med at skabe branchens bedste kundeplatform?
Semler Gruppen A/S er nu godt på vej igennem digitaliseringsprocessen og Salesforce er det økosystem, der er valgt til at skabe bilbranchens bedste digitale kundeplatform. Virksomheden anvender i dag primært følgende Salesforce Clouds – CRM, Marketing Automation-, Community -og Service Cloud. Salesforce platformen understøtter hele værdikæden i koncernen og er en af de 3 forretningsstrategiske IT-strategiske platforme i virksomheden fremadrettet.
For at kunne yde kunderne og eftermarkedet en så god service som muligt, søger vi en ambitiøs Salesforce Administrator og Business Analyst, som skal være med til at løse en række kunderelaterede opgaver for hele Semler Gruppen A/S og deres forhandlere.
Nøgleopgaver/succeskriterier:
- Konfigurere standard løsninger på Salesforce platformen, primært Sales-, Service og Community Cloud
- Analyse af forretningsprocesser sammen med PO og mappe disse til relevante standard løsninger i Salesforce, herunder opstilling af fordele og ulemper ved de forskellige løsninger
- Nedbrydning af forretningsprocesser i håndgribelige og implementerings parate user stories
- Udarbejde og løbende opdatere dokumentation
- Aktivt indgå i kvalitetssikringen af løsningen og sikre kunderne får en god brugeroplevelse
- Supportere den daglige drift af den implementerede løsning, herunder yde support til vores brugere
Faglige kvalifikationer:
- Det forventes at du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling eller som Salesforce konsulent
- Indgående forståelse for Salesforce platformens funktionaliteter og konfigurationsmuligheder, herunder work flows, data valideringer, sharing rules og alt det andet som er relevant for at administrere en god løsning i Salesforce
- Erfaring med at implementere Lead og Opportunity Management i Sales Cloud og/eller Case Management med Omni-Channel Routing i Service Cloud
- Gerne kendskab til Community Cloud
- Certificeret Salesforce Administrator – men også gerne andre Salesforce Certificeringer
Personlige egenskaber:
- Du har, som person, en høj detaljeorientering og du elsker at fordybe dig i opgaverne
- Du er god til at designe forretningsorienterede løsninger
- Stort drive
- Analytisk
- Struktureret
- Masser af gå-på mod
- Trives i din faglighed og er med til at skabe gode løsninger
- Du taler flydende dansk og har et engelsk på et højt niveau
Virksomheden tilbyder:
- En varieret hverdag med kompetente og ambitiøse kolleger, hvor du vil kunne spare og udvikle dig
- Mulighed for at kunne videreudvikle dig teknisk
- En sundhedssikring med tilhørende tandlægeordning
- Kantineordning lidt ud over det sædvanlige
- I det omfang det er muligt, vil man kunne arbejde hjemmefra
Ansættelses- og lønforhold:
En attraktiv gagepakke der modsvarer kvalifikationer:
- Fast løn
- pc, mobil, Internet betalt hjemme, Sundhedsforsikring inkl. tandlæge
- 5 ugers ferie + 4 feriefridage, 1 feriefridag reserveret til dagen efter Kristi Himmelfartsdag
- Helt nye fitnessfaciliteter
rdicsearchgroup.com