Skip to main content

Kunne du tænke dig at arbejde hos Danmarks markedsledende bilimportør og har du erfaring med Datawarehouse og Microsoft Azure Synapse? Så kan det være det er dig vi leder efter.

Som Azure Data Specialist vil du indgå i Semler Gruppens Group Data Analytics, hvor du vil få en række dygtige, professionelle og engagerede kolleger. Group Data Analytics leverer indsigter til hele Semler Gruppen.

Situation / Ansvarsområde:

Du bliver en del af det nuværende Dataware House Team, der er en del af Group Data Analytics, hvor du skal være med til at opbygge det nye Microsoft Azure Synapse dataplatform hos Semler Gruppen.

Ambitionen er at lave fremtidens dataplatform, som kan understøtte Semler Gruppen i de fremtidige muligheder der kommer med til væsentligt flere data fra b.la. bilernes sensorer. Du får hermed en unik mulighed for at arbejde med ”state of the art” teknologi og få væsentlig indflydelse på, hvordan fremtidens mobilitetsløsninger skal se ud.

Som Azure Data Specialist bliver du sammen dine kollegaer i Group Data Analytics medansvarlig for, at understøtte forretningen med informationer der gør, at beslutningerne bliver truffet på et rigtigt datagrundlag. Du vil få et tæt samarbejde med forretningen og specielt Analytics & Data Science teamet.

Der er et tæt samspil mellem dine opgaver og Lead Management opgaverne, så der er meget koordinering og sparring med dine kollegaer. Du vil også samarbejde med en række kollegaer på tværs af organisationen for at identificere og implementere nye forretningsprocesser inden for analytics området.

Nøgleopgaver/succeskriterier:

  • Sikre proaktivt og tæt samarbejde med alle interessenter i organisationen for at skabe maksimal værdi for forretningen.
  • Designe og videreudvikle Semler Gruppens nye dataplatform baseret på Microsoft Azure Synapse
  • Modellere nye dataområder og indlægge dem optimalt i dataplaformen
  • Bygge relevante facts og dimensioner for de områder, som BI-specialisterne har behov for i deres servicering af forretningen
  • Medvirkende til at sikre datakvalitet
  • Passioneret omkring at holde dig opdateret inden for nyeste trends og teknologier

Faglige kvalifikationer:

  • Du kan enten være Cand.it., merc.Dat eller Datamatiker, men du kan også være autodidakt og have oparbejdet flere af nedenstående kompetencer gennem din erhvervserfaring, certificeringer og kurser
  • Erfaring med Datawarehouse/Dataplatforms løsninger, herunder bygning af facts og dimensioner.
  • Forståelse for forretningens behov og evnen til at omsætte ideer og hypoteser til dataentiteter og relationer mellem dem (modellering og normalisering)
  • Gerne erfaring med Azure Data Factory, Azure Data lake, Azure Synapse, Azure Pipelines (YAML), API, T-SQL, Spark og Python
  • Gerne erfaring med programmering i C#, Json eller lign.
  • Erfaring med store datamængder (VVV), herunder IOT og streaming analytics, og gerne kendskab til f.eks. Azure IOT, Event HUB og Azure Stream Analytics
  • Erfaring med også at tænke sikkerhed og compliance, dvs. hvem skal have adgang til hvilken data, har kunden givet fornødent tilsagn, hvordan beskyttes data bedst, hvordan kan kundedata nemt slettes. osv.
  • Har du kendskab til branchen er det en fordel, men ikke et krav

Personlige egenskaber:

  • God til at kommunikere, struktureret, imødekommende og med glimt i øjet
  • Du brænder for dine projekter og får tingene løst til tiden
  • Får energi af at sætte rammer og retning
  • Kan tænke ud af boksen og se tingene på en anden måde
  • Nysgerrig og finder det naturligt at udfordre tingene
  • Selvkørende og god til at række ud
  • Passioneret, frisk energi og med en indre glød
  • Struktureret og motiveres af høj kompleksitet
  • Åben for faglig sparring og feed-back
  • Du er som person grundig, detaljeorienteret og struktureret i din tilgang til opgaverne, og vægter kvalitet i løsningen
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Og sidst men ikke mindst kommer du med et kommercielt mindset, som er omdrejningspunktet for hele den måde, du tilgår opgaver og kolleger.

Virksomheden tilbyder:

  • En varieret hverdag med kompetente og ambitiøse kolleger, hvor du vil kunne spare og udvikle dig
  • Mulighed for at kunne videreudvikle dig teknisk
  • God pensionsordning og sundhedssikring
  • Kantineordning lidt ud over det sædvanlige
  • I det omfang det er muligt, vil man kunne arbejde hjemmefra

Har du spørgsmål vedrørende virksomheden eller jobbet bedes du kontakte Associate Partner, Niels Grønlund på +45 2020 3242.

Du kan også sende din ansøgning samt CV til e-mail ng@nordicsearchgroup.com